Ring hele døgnet på 47 31 02 24

Prisvejledning

overblik over udgifterne

Få vejledning om priserne

I Frederikssund Begravelsesforretning hjælper vi dig altid med at få et samlet overblik over alle udgifterne, så der ikke kommer nogle ubehagelige overraskelser, når regningen skal betales.

Vi hjælper med at søge tilskud de steder, hvor det er muligt, og I vil først modtage vores regning efter vi har modtaget et eventuelt tilskud, således at I ikke skal dække det fulde beløb på forhånd.

Honorar - kr. 4500

Vi tager os god tid i mødet med dig som pårørende. For os er det vigtigt, at vi sammen har tid til at afdække de særlige behov, der måtte være i hver enkelt situation. Nogle har brug for at se afdøde igen i kapellet, så hjælper vi med det. Andre har brug for at vi sørger for alt fra bestilling af blomster, til sten og gravsted. Det gør vi også gerne.

Vores honorar dækker de behov DU har, og som udgangspunkt tager vi os af al koordinering med kirke og myndigheder. Vi rådgiver jer også i forhold til skifteretten. Såfremt vi ikke kan rådgive i helt specielle forhold, stiller vi advokathjælp til rådighed.

Kiste - kr. 6460

Enkel hvid kiste i dansk kvalitet med håndgreb. Du kan også vælge en kiste i naturtræ, i en særlig farve eller med en håndmalet personlig dekoration. Alle vore kister er polstrede med tilhørende tæppe og pude. Se flere eksempler på kister og priser her

Urne - 990

Biologisk nedbrydelig urne fremstillet af plantemateriale. Ved spredning over havet anbefaler vi en lerurne til samme pris. Vi har også et samarbejde med en lokal kunstner som kan give urnen et personligt præg. Se flere eksempler på urner og priser her

Rustvognskørsel - kr. 1250

Der betales i forhold til kørselsafstand og ventetid. Skal afdøde f.eks. kistelægges i Frederikssund og derfra via en af byens kirker til krematorium i Ballerup, vil prisen være 2215 kr.

Kistelægning - kr. 800

Kistelægning på sygehus med hjælp fra portør. Ved kistelægning i hjemmet, plejehjem eller hospice, samt på hospitaler uden hjælp, beregnes tillæg til ekstra mand.

Kørsel med urne - kr. 650

Vi kører urnen fra krematoriet til den kirkegård hvor urnen skal nedsættes. Skal asken spredes over havet kører vi urnen her til forretningen hvorfra den kan afhentes.

Salmeblade, opsætning og tryk, 50 stk. kr. 800
Kørsel med blomster kr. 750
Søndagstillæg for samtale eller kistelægning per mand kr. 800
Assistance ved bisættelse fra kapel kr. 600/1200
Hygiejnetillæg kr. 300

– scroll tabellen til siden for at se priser…